Inklusion – at lykkes sammen

Teoretiske og abstrakte begreber har ofte flere – til tider modstridende – definitioner, hvilket besværliggør vores forståelse af et begreb, og som i sidste ende kan afstedkomme en række vanskeligheder i forhold til vores pædagogiske praksis.

Inklusion er i særdeleshed et sådant begreb, hvor vi kan være i tvivl om, hvad vi egentlig mener, når vi taler sammen om inkluderende praksis. Jeg har til tider samtaler med aktører i skolen, hvor jeg oplever, at man er ved at være mættet af at tale om definitioner og forståelser af inklusionsbegrebet. Jeg kan være enig og mener, at vi ikke skal fortabe os i definitoriske diskussioner, men derimod være rettet mod, hvorledes vi praktiserer god inkluderende praksis.

Ikke desto mindre er etiske, politiske, økonomiske, pragmatiske og – naturligvis – pædagogiske diskurser alle informerende i forhold til vores forståelse af inklusion. Begrebet er ikke entydigt og vanskeligt at få greb om.

Den svenske professor i specialpædagogik, Bengt Persson, understreger, at inklusionsbegrebet konstant må generobres – på samme vis som eksempelvis demokratibegrebet. Det er centralt, at vi ved, hvad vi taler om, og hvilken kompleksitet der følger med, når vi beskæftiger os med inklusionsbegrebet.

Enhver definition er altid et nedslag blandt mange, ikke desto mindre vil jeg kort redegøre for den forståelse jeg, og min forskning, er informeret af og har bidraget til.

Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland har udarbejdet en definition, der udfordrer flere af de gængse forståelser. Centralt er opgøret med en mere administrativ eller kvantitativ forståelse af inklusion, hvor man ikke er optaget af elevers subjektive oplevelser af at være inkluderede eller af at høre til skolens fællesskaber. LSP er i høj grad ansvarlig for, at vi taler om den oplevede side af inklusion i en dansk kontekst.

Min forståelse af inklusion er forankret i forskergruppen omkring LSPs definition på inklusion. Nedenstående matrix er forankret i denne (den oprindelige LSP matrix opererer ikke med  læringsmæssige inklusion):

 

Formelle, professionelt ledede lærings- og udviklingsfællesskaber

Voksen-barn fællesskaber

Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på & i tilknytning til institutionen)

Selvorganiserede fællesskaber (på & i tilknytning til institutionen)

Barn-barn fællesskaber

Fysisk inklusion  

 

       
Social inklusion  

 

       
Læringsmæssig inklusion  

 

       
Oplevet inklusion          

(Qvortrup, 2013)

Der er altså tale om ikke ét fællesskab – eksempelvis læringsfællesskabet, men derimod en række fællesskaber, der eksisterer samtidigt og sammenflettede. Elever kan være inkluderet i et fællesskab og være ekskluderet fra andre. Vi kan således ikke tale om elever, som værende konstant inkluderede eller ekskluderede, der er tale om konstante og dynamiske processer.

Samtidigt kan vi ikke tale om inklusion som et fladt begreb, men derimod som et begreb i flere lag. Det at være inkluderet i et givent fællesskab spænder fra den fysiske inklusion (den blotte tilstedeværelse), social inklusion (elevens aktive og meningsfulde deltagelse i fællesskaber), læringsmæssige (elevens læringsudbytte) til den oplevede inklusion (elevens subjektive oplevelse af at høre til et eller flere centrale fællesskaber).

Vi kan altså tale om inklusionens to dimensioner – der kan betragtes som værende vertikal henholdsvis horisontal.

Den horisontale dimension omfatter de forskellige typer af fællesskaber, der netop eksisterer samtidigt og sammenflettede, og den vertikale dimension understreger den forståelse, at inklusion kan gradbøjes i den forstand, at graden af at være inkluderet i et fællesskab kan bevæge sig fra blot at være fysisk tilstede til en subjektiv og meningsgenererende oplevelse af at være inkluderet.

Det er væsentligt at understrege, at vi rent empirisk må gå forskelligt til værks i forhold til at få data, der indikerer inklusion på de forskellige niveauer – eksempelvis fysisk og oplevet inklusion.

Ovenstående kan sammenføjes til følgende forståelse af inklusionsbegrebet, og det en inkluderende praksis gerne skulle være kendetegnet af. Denne forståelse er resultatet af arbejdet med mit Ph.d. projekt:

Inklusion vedrører kvaliteten og graden af elevers deltagelse i skolens forskellige fællesskaber, det læringsmæssige udbytte af denne deltagelse og den subjektive oplevelse af at høre til disse fællesskaber.

Slutteligt, vores forståelse af inklusionsbegrebet informerer vores praksis og er ligeledes informeret af samme praksis. Ligeledes er det forskningens opgave, på baggrund af empiriske undersøgelser, at informere den pædagogiske praksis og skolens forståelse af inklusionsbegrebet, hvilket har en afgørende betydning for den inkluderende praksis.

Thomas Engsig, februar 2014

Translate »