Et bekymrende lovforslag – på vej mod accountability

Så er Folkeskolereformens tredje og sidste lovforslag fremsat til behandling – et lovforslag, der – som tidligere beskrevet – bekymrer mig. Lovforslaget kan føre den danske folkeskole mod en styring af skolen ud fra en såkaldt accountability-forståelse. Accountabilitybegrebet, der kan oversættes til ansvarliggørelse, kender vi fra det britiske uddannelsessystem og, ikke mindst, det amerikanske. To skolesystemer, der i den grad er forankrede i en styring af skolen baseret på det kvantificerbare – det vil sige – et omfattende testsystem og en uhørt grad af standardisering. I det amerikanske skolesystem bliver de enkelte stater kontinuerligt målt på deres testresultater, og de skoler, der ikke klarer sig godt nok, skal opsætte mål for, hvordan de vil vende resultaterne. I yderste konsekvens har vi set, at ledelsen og det pædagogiske personale er blevet afskedigede som konsekvens af fortsatte dårlige resultater.

I visse stater lønnes lærerne blandt andet med udgangspunkt i elevernes testresultater, hvilket har store konsekvenser for inklusionen af elever med særlige forudsætninger og behov. Disse ekskluderes helt eller periodevis på trods af, at det er imod amerikansk skolelov.

Lovforslaget, med det sexede navn L150, rummer blandt andet klare indikationer på de såkaldte kvantificerbare mål, hvilket skolevæsenet, og de enkelte skoler, skal redegøre for i kvalitetsrapporter:

”Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og dertilhørende fire resultatmål, som forligskredsen har aftalt, skal danne grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau.”

De nye kvantificerbare mål er en del af det centrale grundlag i skolereformen og et eklatant udtryk for, at vi er på vej mod en skole, der fra at anvende såkaldte Low-stakes test (test, der ikke har konsekvenser for skolevæsen, de enkelte skoler og lærer) bevæger sig mod brugen af high-stakes test (der har konsekvenser for den enkelte skole og, muligvis, den enkelte lærer).

Målene, der skal granskes og anvendes som styring, er velkendte:

– Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

– Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal   reduceres år for år.

Som jeg tidligere har beskrevet, står der intet i reformteksten om, hvilke konsekvenser dårlige resultater kan indebære, men blot at brugen af disse mål:  ”skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling”

Der er ingen tvivl om, at vi skal være kritiske og holde øje med, hvilke konkrete betydninger lov L150 får for vores folkeskole, lærernes undervisning og, ikke mindst, elevernes læring og trivsel.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en artikel, i samarbejde med min amerikanske ven Christopher Johnstone, der sammenligner forståelsen af inklusion i det amerikanske henholdsvis det danske skolesystem. En central pointe i artiklen er netop accountability-begrebet, og de massive konsekvenser dette har haft på det amerikanske skolesystem som sådan, men i særdeleshed i forhold til skolens inkluderende bestræbelser – med L150 er vi på vej ned af samme sti..

Link til lovforslaget:

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l150/html_som_fremsat.htm

Translate »