Det store eksperiment – reform, arbejdsvilkår, trivsel og læring

Vi er i fjerde måned – næ, ikke en nummer fire på vej, men fjerde måned i den reformerede folkeskole. Vi kender de politiske målsætninger og ambitioner om at højne alle børns læringsudbytte og trivsel, der som tidligere nævnt desværre er koblet nært til ideen om accountability og high-stakes test, og vi kender nu mere til implikationerne af Lov 409, der sætter rammerne for lærernes arbejde og elevernes liv i skolen.

Historier emergerer sjældent helt tilfældigt i medierne. Til tider er det historier om ja-hatte (der tilsyneladende fylder en del i det danske modebillede for indeværende), og andre gange hører vi om stressramte lærere og pædagoger, der ikke når alt det, der skal nås og således møder videbegærlige danske børn uforberedte, hvilket (som også er diskuteret her på siden) er katastrofalt.

Når man reformerer en folkeskole, gør man det på baggrund af en række forhold. Disse kan diskuteres i dagevis, uden vi nødvendigvis bliver klogere på de egentlige bevæggrunde. Dog ville en sådan diskussion utvivlsomt rumme begreber som PISA-chok, konkurrencestat, funktionelle analfabeter, normalisering, inklusion, synlig læring og meget mere. Når man reformerer en folkeskole, vil dette nødvendigvis også have en art eksperimenterende karakter. Vi ved, hvad vi ikke vil have, og hvad vi gerne vil have, men vi kan intet vide om, hvad vi i realiteten får. Vi kan skue med misundelige blikke mod Ontario, Singapore og sågar Finland, og vi kan vurdere på baggrund af forskningsviden og, ikke mindst, politiske holdninger og ambitioner, men vi ved ikke, hvad resultatet bliver. Således er reformen af skolen altså – delvist – et eksperiment.

SFI udgav i 2013 en større forskningsrapport vedrørende centrale forhold i folkeskolen – herunder lærernes arbejdsvilkår. Dette er jo interessant. Man diskuterede bl.a., at det ikke kun er lærernes undervisningspraksis, der har afgørende implikationer for elevernes læringsudbytte og trivsel, men ligeså lærernes motivation (hvilket jo unægteligt hænger sammen med arbejdsindsats!). Man fandt en positiv sammenhæng mellem lærernes arbejdsindsats og elevernes læringsudbytte, hvilket næppe kan undre nogen. Du lærer af gode grunde ikke mest, når du er sammen med den lærer, der egentlig bare gerne vil have det hele overstået og tage hjem. Et bemærkelsesværdigt resultat var, at der ikke umiddelbart var nogen korrelation mellem lærerens arbejdsglæde og elevernes læringsudbytte – kun i forhold til de bedst præsterende elever. Nu kan det ikke komme som et chok, at det utvivlsomt kunne være interessant og højest relevant at gentage studier som dette, der således kunne afgøre, om vi – i lyset af at reformen har været en realitet i fire måneder – kunne konkludere noget andet. Kunne vi påpege, at en udtalt mangel på arbejdsglæde, der bl.a. er forankret i oplevelse af svigt og mulig utilstrækkelighed i forhold til at møde eleverne forberedt, netop har tydelige implikationer for elevernes trivsel og læringsudbytte?

SFI undersøgte også betydningen af lærernes arbejdstidsaftale. Der var imidlertid tale om aftalen fra 2008, og her indikerede fund, at den autonomi og fleksibilitet, der lå i denne aftale, havde positive effekter på især elever med mindre veluddannede forældre. Der var altså fund i rapporten, der viste, at lærerens autonomi og fleksibilitet havde positiv betydning for elevernes (visse grupper af elever) læringsudbytte og trivsel.

En logisk følge af dette kunne være, at såfremt lærernes arbejdstids(aftale) var præget af mindre autonomi og fleksibilitet ville dette medfører et forringet læringsudbytte og mindre trivsel hos dele af elevgruppen. Dette kunne være en plausibel hypotese, der må vække bekymring hos alle, og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at vi systematisk indsamler viden om dette forhold mellem lærernes arbejdsvilkår og vores elevers læringsudbytte og trivsel. Det er afgørende – hvilket det altid er i forbindelse med større eksperimenter – at vi laver følgeforskning, der bl.a. genererer viden om lærerens arbejdsvilkår og disses sammenhæng med elevernes læring og trivsel. Lad mig endelige understrege vigtigheden af, at vi i denne forbindelse får alle centrale aktører i spil – ikke mindst lærernes og elevernes stemmer.

 

Litteratur

Winter, S. & Nielsen, V. L. (2013): LÆRERE, UNDERVISNING OG ELEVPRÆSTATIONER I FOLKESKOLEN. København: SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

 

 

Translate »