Jeg kan huske fra min barndom, at Danmark tilsyneladende var omkring et årti efter udviklingen i USA, det vil sige, at havde de det der, så kom det uden tvivl til os omtrent ti år senere. Med globaliseringen in mente må man antage, at det ingenlunde forholder sig således længere – dog med en mulig undtagelse af amerikansk uddannelsespolitik. Jens Raahauge, Dansklærerforeningens mangeårige formand, har begået et lakonisk og rammende blogindlæg på Folkeskolen.dk, hvor han revser det overordnede mål med reformen af vores folkeskole og påpeger, at når nogen siger noget, der er så indlysende, at ingen kan være imod det, så skal vi være på vagt.

”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan”. Således lyder, som bekendt, et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen, og ja hvem kan være uenig i dette, og har det i princippet ikke forholdt sig således lige så længe, vi har holdt skole? Forældre, lærere og samfundet har altid haft ambitioner om, at elever klarer sig så godt, som deres forudsætninger tillader. Det, der umiddelbart fornemmes som varm luft er imidlertid alt andet end netop varm luft. Raahauge påpeger i sit indlæg, at dette lettere diffuse udsagn dækker over noget langt mere alvorligt – ønsket om en målstyring af elevernes læring, så de bliver så dygtige, de kan på de områder, der er målbare. Professor Gert Biesta har tidligere betegnet dette som en bevægelse fra normativ til teknisk validitet – frem for at måle det vi værdsætter, måler vi blot det, vi med lethed kan måle, og så ender vi i princippet med at værdsætte det, vi måler. Dette er det springende punkt, og Raahauge har fat i en flig af det signifikante, men vi må kigge lidt mere på reformens centrale målsætninger samt skue over Atlanten for at begribe, hvor vi er på vej hen, samt hvor ødelæggende det kan være for en nations uddannelsessystem.

Folkeskolens overordnede målsætninger er omsat til såkaldte kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau. Disse er:

  • Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år

Jeg har tidligere skrevet om folkeskolereformens tydelige paralleller til udviklingen i det amerikanske uddannelsessystem, hvor der i ekstrem grad er fokus på såkaldt accountability (ansvarliggørelse), fælles standarder og en udbredt testkultur. Analogierne mellem alt det, der i det amerikanske skolesystem burde gøre alle politikere, lærere, forældre og uddannelsesforskere skrækslagne og målsætningerne i reformen af vores folkeskole er iøjnefaldende i nærmest skræmmende grad.

500 amerikanske uddannelsesforskere har lige underskrevet et brev til den amerikanske kongres, hvori de understreger, hvor ødelæggende det ensidige fokus på standarder, test og ansvarliggørelse er for skolesystemet. Den så forhadte No Child Left Behind lov fra 2001 satte fokus på en styring af skolen gennem nationale test og accountability eller ansvarliggørelse. Efter 2001 bliver de enkelte stater kontinuerligt målt på deres testresultater, og de skoler, der ikke klarer sig godt nok, skal opsætte mål for, hvordan de vil vende resultaterne. I yderste konsekvens har vi set, at ledelsen og det pædagogiske personale er blevet afskedigede som konsekvens af fortsatte dårlige resultater.

Helt centralt i amerikansk skolepolitik er målet om, at 100% af eleverne skal blive ”dygtige” (proficient) til læsning og matematik, og de enkelte stater skal sætte mål for tilstrækkelig årlig progression (Adequate Yearly Progress), det vil sige i stil med, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år – hvilket vil sige vores mål for årlig progression. Det synes således tydeligt, at en af krumtapperne i reformen af vores folkeskole er mere eller mindre kopieret fra den amerikanske skolepolitik, der ifølge en lang række fremtrædende amerikanske uddannelsesforskere og, ikke mindst, lærere, skoleledere og forældre er ved at ødelægge det amerikanske skolesystem.

I artiklen Is there something rotten in the state of Denmark? The paradoxical policies of inclusive education – lessons from Denmark (2014) skriver jeg, sammen med Dr. Christopher Johnstone, at Reagan administrationen skiftede fokus fra lighed (equity) til ”så dygtig som de kan blive” diskursen (excellence) i 1980’erne. Målsætningerne i folkeskolereformen markerer i høj grad vores skifte i uddannelsespolitik mod den målbare dygtighed, ansvarliggørelse og tilstrækkelig årlig progression. Har de det der, kommer det til os.

Velkommen til The Accountable Folkeschool.

 

 

Translate »