Man fristes til at sige; så er den gal igen. CEPOS, Danmarks borgerlig-liberale tænketank, har endnu en gang lavet en rangliste over landets skoler og deres såkaldte undervisningseffekt. Nuvel, det er underholdende at finde den lokale folkeskole og således se, om vi ligger over eller under naboskolen. Det vil sige lidt som et underholdende spil eller en leg, men spørgsmålet er, hvorvidt det i virkeligheden er langt mere alvorligt end blot noget, vi leger.

Spørgsmålet er, hvorvidt dette har nogen reel betydning og i så fald hvilken.

Når vi diskuterer vores folkeskole kan vi have en lang række forskellige værdier, holdninger og muligvis fordomme. Vi kan diskutere om skolen skal være indholds- eller læringsstyret, vi kan diskutere, hvorvidt der foreligger evidens for læringsmålsstyring, og vi kan diskutere, hvorvidt lektiecafeer er en god ide eller ej. Til syvende og sidst er det mest signifikante og for skolen afgørende spørgsmål imidlertid: hvad er en god skole, og hvad er skolen i grunden til for.

I forhold til dette pædagogisk grundlæggende spørgsmål er vi i Danmark ingenlunde orienterede mod ranglister, der på en muligvis misvisende og simplificeret vis oplister skoler i forhold til en faktor såsom undervisningseffekt – eller er vi?

PÅ CEPOS’s hjemmeside (og i dag ligeså på Politiken.dk’s forside) kan man søge på samtlige af landets skoler og gennem en simpel kvantitativ indikator se, hvordan eleverne præsterer i forhold til det forventede på baggrund af socioøkonomiske faktorer. Det vil sige, at forældrenes uddannelsesniveau og indkomst er variable, der har en effekt på elevernes faglige præstationer. Nogle skoler løfter så elevernes præstationer mere end det forventede, og andre skoler klarer sig dårligere – altså under det forventede.

Der har tidligere været en ikke uanseelig kritik af de kvantitative metoder, som CEPOS anvender, og spørgsmålet er, hvorvidt begrebet undervisningseffekt overhovedet er validt, og hvorvidt det overhovedet siger noget om det, man påstår at sige noget om. Tidligere har professor i økonomi, Per Bukh, påpeget en række statistiske usikkerheder og udtalt, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvor god den enkelte skole er til at løfte eleverne. Ligeledes har professor ved DPU, Peter Allerup påpeget, at CEPOS ikke er lykkedes med at isolere undervisningens effekt på elevernes præstationer, og at det hele i bund og grund beror på en række tilfældigheder.

Således forledes man til at tro, at vi er blevet enige om, at sådanne simplificerede og tilsyneladende fejlbehæftede undersøgelser ikke kan – endsige skal – anvendes i debatten om, hvad en god skole er. Ikke desto mindre viser et ganske usystematisk empirisk blik på forskellige skolers hjemmesider, at dette ikke er tilfældet. En lang række skoler anvender listen fra CEPOS på deres hjemmesider, og flere kommuner bringer nyheder om skolers flotte placeringer. Her er et eksempel fra en skoles egen hjemmeside:

Kære Forældre og Elever
Det er med glæde og stolthed, at vi kan meddele, at skolen har opnået den bedste placering/er rangeret som den bedste på landsplan 2014 i undervisningseffekt i en CEPOS-undersøgelse.

Konkurrence som præmis og high-stakes accountability

Spørgsmålet er herefter naturligvis; hvad er problemet så? Problemet er det, at vi lader en række forkerte faktorer og værdier definere, hvad en god skole er. Den finske pædagogiske forsker, Pasi Sahlberg, anvender i denne forbindelse begrebet Global Educational Reform Movement eller blot GERM. Som jeg tidligere har skrevet, påpeger Sahlberg, at en reformbevægelse, der primært er drevet af konkurrence, ændrer og muligvis ødelægger skoler verden over.

Danmark er i den grad ramt af denne globale konkurrencedrevet reformbevægelse, hvilket den opmærksomhed listen fra CEPOS tilsyneladende får er et eklatant empirisk tegn på. Sahlberg fremhæver, at standardisering og accountability (eller ansvarliggørelse) er en væsentlig komponent i GERM. Listen fra CEPOS er netop et eksempel på at gøre noget målbart i en sådan grad og form, at det kan anvendes til ansvarliggørelse – endog såkaldt high-stakes ansvarliggørelse. Hvad sker der med de skoler, der år efter år falder ned på denne rangliste og som således ikke kan sætte resultatet på skolens hjemmeside? Hvilken form for ansvarliggørelse overfor skolen, lederen og den enkelte lærer vil vi se i fremtiden?

Jeg har ligeledes tidligere henvist til Gert Biesta, der bl.a. i bøgerne Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik og God uddannelse i målingens tidsalder på overbevisende vis argumenterer for, at skolen er præget af en række neoliberale tendenser og strømninger, der har betydelige implikationer for, hvordan vi forstår, hvad en god skole er. Skolen, uddannelse og læring forstås i stigende grad på baggrund af konkurrencens iboende logikker og individets egen kamp for at blive så dygtig som overhovedet mulig.

Såfremt vi som forældre, politikere og blot mennesker abonnerer på denne præmis, ja så giver det mening straks at slå vores børns skole op og ånde lettet op, såfremt tallet er grønt.

 

 

Translate »