Af Thomas Engsig

Sidste år startede omkring 62.000 børn i skole og i skrivende stund, går det atter løs, og tusindvis af børn i det ganske land står ved begyndelsen af et langt og betydningsfuldt skoleliv. De er spændte, forventningsfulde, nervøse og møder skolen med en lang række forestillinger og forventninger. Når jeg forestiller mig den gode skolestart, hvor børnene står klar med deres nyindkøbte, ergonomisk- og klimakorrekte, skoletasker og madkasser, ser jeg en skoleleder, der byder velkommen og fortæller børnene og deres forældre, hvad formålet i grunden er med at holde skole. Jeg drømmer om, at børn møder skolen på en sådan måde, at det står dem umådeligt klart, at formålet med at gå i skole er at blive oplyst om livet eller om det at være menneske, hvilket filosoffen K.E. Løgstrup  benævnte tilværelsesoplysning. Jeg forestiller mig videre, at børnene bliver mødt af lærere og pædagoger, der tydeligt viser, at de er i skolen for at være sammen med børnene om noget – om sagen – og for at sikre, at børnene tilegner sig kundskaber og færdigheder, oplever at høre til skolens fællesskaber, oplever at kunne mestre såvel skole som livet, får en forståelse for dem selv og andre og oplever åndsfrihed, demokrati og virkelyst. Nuvel, det kan virke en anelse luftigt, men ikke desto mindre er det formålet med at holde skole, og det bør være fundamentet for en enhver god skolestart.

Midt i det højtbesungne om den gode skolestart er der imidlertid lidt malurt i bægeret. For det første må vi forholde os til, at nogle børn snubler i skolestarten, og at den gode skolestart således ikke er for alle, og tilmed at en dårlig start på skolelivet kan rumme negative implikationer, der rækker langt ind i livet. Herudover må vi forholde os til, at skolestarten i en lang række kommuner er rykket nedad, og at børn i børnehaver rundt omkring i landet tidligere end før så at siges gøres skoleparate. Vi skal således på en og samme tid være agtpågivende i forhold til, om den gode skolestart i virkeligheden er for alle og kritiske i forhold til de bevægelser, vi for indeværende ser i relation til en tidligere skolestart og en allestedsnærværende læringsdiskurs, der også banker på døren i dagtilbuddet. 

Den gode skolestart er ikke for alle       
Det er ingenlunde nyt, at der er politisk og forskningsmæssigt fokus på børns skolestart. Vi ved, at overgange, bl.a. fra dagtilbud til skole, kan være en betragtelig livsforandring for børn, og at sådanne overgange kan opleves voldsomt af nogle børn. Når vi ser skolestarten fra børnenes perspektiv, ved vi, at de fleste glæder sig til at starte i skole, men tal, som Egmontfonden har fået udarbejdet i forbindelse med deres årstema om den gode skolestart, viser, at omkring 20% af børnene, der starter i børnehaveklasse, tror, det bliver svært. Videre viser tallene, at 28% af skolebegynderne tror, det bliver svært at få venner i skolen. Her er et af de absolutte kardinalpunkter, når vi tager børnenes perspektiv på skolestarten: deltagelse i skolens børnefællesskaber er af afgørende betydning for børnene og en absolut central del af det, der må udgøre vores forståelse af den gode skolestart.

Det er imidlertid ikke alle børn, der har de bedste betingelser, når de starter deres skoleliv. Der er børn, der møder skolen med ringere forudsætninger for at trives og lære og derved har dårligere deltagelsesbetingelser og som således fra starten snubler i det at påbegynde et skoleliv. Der eksisterer markante forskelle i de forudsætninger, børn møder skolen med, og disse forskelle i forudsætninger i forhold til mødet med skolen bidrager til en chanceulighed i forhold til at klare sig godt i skolen og på den lange bane i livet. Det er imidlertid også væsentligt at indskyde, at der er børn, der snubler i skolestarten og således har lav skoletrivsel, der ikke har vist tegn på mistrivsel i børnehaven og har gode forudsætninger for at deltage i skolens fællesskaber, men hvor der alligevel opstår vanskeligheder i forbindelse med starten på skolelivet.

En god skolestart er afgørende for alle børn, men i særdeleshed for børn i udsatte positioner. En ny undersøgelse fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd viser, at knap 12% af eleverne ikke trives ved skolestart, samt at en dårlig skolestart trække tråde langt ind i livet og påvirker børns livsmuligheder på den lange bane. Børn, der møder skolen med sammensatte sociale og personlige udfordringer, klarer sig dårligere senere i livet i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der er naturligvis tale om nogle mønstre, og forklaringen er mere sammensat og kompleks end blot en dårlig start på skolelivet. Ikke desto mindre fortæller det os, at børn i mistrivsel og risiko skal støttes i forbindelse med skolestarten, og pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler skal i endnu højere grad se og forstå disse børn og deres vanskeligheder og derved bidrage til at sikre, at børn i risiko får de bedst mulige deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber og bedste vilkår for at kunne være i en skole, der arbejder mod de formål, jeg nævnte indledningsvist. Udsathed får forskellige udtryk og betydninger alt efter, hvilken kontekst, der er tale om. Jeg mener, at vi behøver et skærpet og kvalificeret fokus på netop skolestarten og overgangen fra børnehave til skole bl.a. af den årsag, at det kan være vanskeligt at opspore børn i mistrivsel og risiko samt sikre en tydelig formidling mellem børnehave og skole i netop den særlige del af børns liv, som skolestarten udgør.

Mindre leg, mere præstation og tidligere læringsdiskurs?                   

Når vi retter vores opmærksomhed på skolestarten og på de børn, der oplever mistrivsel i forbindelse med overgangen fra børnehave til skolen, må vi nødvendigvis i samme åndedrag rette blikket mod de strukturer og tendenser, som udgør den grund vores børnehaver og skoler står på. Jeg er af den klare opfattelse, at der er sket radikale forandringer i børnelivet, sådan som det udspiller sig i børnehaver og i skolestarten. Det er sket nogle gradvise forandringer, som vi efter alt at dømme har glemt at tale om eller ikke har adresseret tilstrækkeligt. Videre mener jeg, at det ikke er utænkeligt, at de forandringer, der er sket i børns hverdagsliv i løbet af de sidste 10 – 15 år kan være medforklarende i forhold til spørgsmålet om, hvorfor der er flere børn, der mistrives bl.a. i forbindelse med skolestarten. Forskere har, i et nyt studie fra Syddansk universitet, undersøgt skolestarten i samtlige kommuner. Kun i 19 kommuner er den reelle skolestart i august. I resten af kommunerne er skolestarten rykket nedad. Med andre ord: i 79 kommuner er skolestarten rykket nedad bl.a. gennem rullende skolestart eller tidligere start i SFO. Det kan bestemt rumme en række positive aspekter særligt for de børn, der tidligt oplever sig klar til skolen. Ikke desto mindre er fænomenet et tegn på, at fokus på skoleparathed og skolestart er rykket nedad, og at børn skal lære mere tidligere, hvilket ifølge forskerne fra undersøgelsen ovenfor, rykker på hele balancen i børnelivet. Hele læringsdiskursen og skolefaglighedstænkningen ændrer måderne, hvorpå vi tænker om børns hverdagsliv i en sådan grad, at vi må spørge, om det er et udtryk for en såkaldt skolificiering af børnehaven og den tidlige barndom. Det er centralt for læseren af denne klumme at holde sig for øje, at jeg intet konkluderer, men alene opfordrer til, at vi taler om noget, vi tilsyneladende har glemt at tale om. Vi må bl.a. spørge, om en tidligere begyndelse på skolelivet nødvendigvis er den gode skolestart og ligeledes, om der er mulige sammenhænge mellem det at snuble i skolestarten og mistrives og den mulige skolificiering af såvel børnehaven som den tidlige barndom.   

Translate »