Vi er for indeværende inde i en global krise, der har uoverstigelige implikationer i et sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv, men pandemien, og nedlukningen af vore samfund, rummer også kimen til en pædagogisk krise. Jeg har den seneste tid talt med kollegaer og skoleinteresserede, der peger på, at vi får en guldgrube af viden om fjernundervisning og e-læring i kølvandet af den lange nedlukning af vores skoler. Det er et perspektiv, der bekymrer mig af to årsager. For det første er jeg ikke så sikker på, at vi får viden, der giver os et retvisende billede, da vi ret beset er i en ekstraordinær krisesituation, også pædagogisk set, der ingenlunde ligner skolens og elevernes hverdagsliv. Det vil sige, at vi muligvis kan skabe systematiseret viden om fjernundervisning og nye måder at tænke skole, undervisning og læring på, men det er viden om en verden, der er sat i midlertidig parentes. For det andet, og her følger mit egentlige ærinde med denne klumme, så er jeg af den klare opfattelse, at vi ikke blot står i en global krise, hvor pandemien har væsentlige menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, men ligeså står vi i en situation, der mest dækkende kan beskrives som en eklatant pædagogisk krise med en slående social slagside. Ganske vist er de mindste børn tilbage i skole, under særlige forhold, men vi står tilbage med en betragtelig gruppe af de ældste elever, der stadig må forsøge at følge med hjemmefra og som fortsat er afkoblede fra alt det, som skolen kan betyde for dem. Jeg er således overordentligt bange for, at vi lader en stor gruppe børn i stikken, samt at konsekvenserne af denne pædagogiske krise bliver noget som skolen, lærere og forældre skal arbejde med i lang tid i forhold til at gribe de elever, der er mest ramt.

Forskere på Syddansk universitet har lavet en spørgeskemaundersøgelse om oplevelsen af hverdagen og skolen under Coronakrisen og har for indeværende svar fra mere end 5.000 elever. Undersøgelsen er ikke færdig og heller ikke publiceret endnu, hvorfor man skal være varsom med at referere, men noget tyder på, at eleverne i stor grad savner deres skolehverdag, venner og lærere og fritidsaktiviteter. At der pludselig er sat parentes om elevernes skoleliv, deres oplevelse af fællesskaber og oplevelser af at lære, være og dannes som mennesker har utvivlsomt ikke uanseelige konsekvenser, og det må vi for alt i verden tage alvorligt.

Den pædagogiske krise rammer skævt 
Jeg vil til enhver tid mene, at fjernundervisning ikke når den analoge undervisning og elevernes deltagelse i skolens fysiske fællesskaber til sokkeholderne, og at fjernundervisning netop er fjern i en sådan grad, at det efter alt at dømme vil få særlige konsekvenser for de elever, der har særlige vanskeligheder eller er i udsatte positioner. Danmarks lærerforening har i en nylig undersøgelse spurgt medlemmerne om deres oplevelser med nødundervisningen under lukningen af skolen. Over halvdelen af de 2.035 lærere, der svarede på undersøgelsen, har oplevet, at elever med faglige udfordringer falder fra fjernundervisningen, og at der i to ud af fem tilfælde er tale om elever fra udsatte hjem. Det understøtter påstanden om, at den pædagogiske krise, som pandemien og nedlukningen af vores skoler har medført, netop rammer skævt og kan siges at forstærke de strukturer, der skaber og opretholder ulighed. Amerikansk forskning har tidligere vist os, at huller eller længere pauser i elevers skolegang har ret væsentlige betydninger for deres læring og trivsel. Studier peger bl.a. på, at den forholdsvise lange sommerferie, som elever i USA nyder, har negativ betydning for deres læring, når man ser på et helt skoleår. Det er imidlertid mere interessant i denne sammenhæng, at studierne også peger på, at elever fra udsatte hjem rammes hårdere af længere pauser fra skolen. Det kan skyldes flere ting: hvis du vokser op i en familie, der er præget af eksempelvis fattigdom, misbrug eller vold og således står i en særligt udsat position kan skolen, lærere og kammerater udgøre en beskyttende faktor, og når skolen, på grund af nedlukning som følge af Coronavirus eller lockouten af lærerne i 2013, pludselig ikke er en del af elevernes hverdag, bliver de risikofaktorer, de lever under og med mere betydningsfulde på grund af, at skolen som beskyttende faktor ikke er til stede. Et andet forhold er, at vi nødvendigvis må erkende, at der er markante forskelle i forhold til, hvilke forudsætninger eleverne har derhjemme i relation til deres reelle deltagelsesmuligheder i fjernundervisning. Når undervisningen ikke er analog og således præget af klasserummets nære relationer, hvor læreren kan give meningsfuld feedback til eleverne, sikre at undervisningen er tilpas differentieret samt mærke, når en elev har brug for ekstra hjælp, bliver den sociale slagside stærkere og chanceuligheden mere iøjnefaldende. De amerikanske forskere fra føromtalte studie peger på, at børns adgang til forældre, der har muligheder (og tålmodighed) til at hjælpe med skolearbejdet, computere og internet der kan sikre adgang til undervisning og læring samt en række andre centrale faktorer er afgørende for, at børns trivsel og læring ikke får et markant dyk under en længerevarende nedlukning af skolen, som vi oplever i øjeblikket. Der er noget, der tyder på, at et sådant dyk for denne elevgruppe ikke nødvendigvis er enkel at rette op på.

Vi må være pædagogisk velforberedte til post-Corona                                   
Hvor usandsynligt det til tider kan forekomme os, kommer der en tid efter Coronakrisen, hvor vores og vores børns hverdagsliv normaliseres. Det betyder ikke nødvendigvis, at den pædagogiske krise følger samme bevægelse. Derimod er det sandsynligt, at de pædagogiske, og for børnene lærings- og trivselsmæssige, følgevirkninger vil vare længere. En forskningsrapport om længerevarende skolelukninger i USA viser nødvendigheden af, at skoler og lærere sikrer, at der er grundige planer for, hvordan skolen tager imod eleverne igen og genoptager undervisningen og, ikke mindst, forsøger at råde bod på det tabte. Her mener jeg ikke alene det, der i læringsmæssig forstand er tabt for den brede gruppe af elever, da de nok skal komme efter det, men snarere at sikre en erkendelse af og et pædagogisk blik for uligheden i, hvorledes eleverne er blevet påvirket af skolens, lærernes og kammeraternes fravær. En stor gruppe af de elever, der står i udsatte positioner eller som har været fraværende i fjernundervisningen grundet særlige vanskeligheder kommer tilbage til en skole, der skal bestræbe sig på at gribe disse børn, som har de været i krise – for det har de. Jeg er til dels enig med de kollegaer, jeg indledningsvist nævnte jeg har talt med i forhold til, at vi kan lære noget af dette. Jeg tror imidlertid ikke, vi får skabt en masse systematisk og brugbar viden om fjernundervisningens og e-læringens lyksaligheder, men snarere at skolen udgør en grundsten i vores børns liv, og at når denne fjernes får det unægtelig betydningsfulde konsekvenser og for nogle børn, får det helt særlige og alvorlige konsekvenser, hvorfor vi må gøre os særligt umage, når vi igen byder dem velkommen i vores skole.    

Translate »